Menu

U17 Div: Stod imod og hentede endnu en sejr

image
16. juni 2017 kl. 11:33
Forårets sidste kamp venter lørdag den 17.juni, hvor turen går til Holbæk.

Thisted FC – Næstved

 

 

Forårets sidste hjemmekamp i U17 Division blev en cementering af vores stærke forår på KVIX Arena / Fortet.

 

Modstanderen hed i søndagens kamp Næstved. En fysisk stærk modstander, der kom med masser af power og direkte spil. Næstved er også kendetegnet ved at spille tætte kampe, hvilket også blev gældende mod Thisted.

Kampen starter meget lige med et lidt chancer i begge ender. Især Thisteds Rasmus Henriksen kunne have fået mere ud af en stor chance.

Som kampen skrider frem er vi mere og mere kontrollerende. Vi erobrer mange bolde, og kan ramme Næstved i ubalance samtidig med vi fortsætter udviklingen af vores spillestil, når modstanderen er i balance med mange spillere bag bolden.

VI skal hen til, da der mangler syv minutter af første halvleg, før vi får scoret. Vi erobrer bolden på egen halvdel, hvorefter vi slår en diagonal til modsat back. Han tager den med frem i banen, søger et tidligt indlæg, hvor Magnus Andersen kommer flot til vejrs og hopper over sin direkte modspiller. Flot må af Magnus og flot assist af Mads Koustrup.

 

I pausen nyder vi først halvleg og vores succes, vi taler om mulighederne for at score mål nummer to, men også om Næstveds styrker. Netop at komme mere foran lykkedes os efter 14 minutter af anden halvleg.


Mads Koustrup er igen indblandet. Denne gang erobrer han bolden i en stærk defensiv aktion tæt på banens midterlinje. Vi kan drive bolden fremad, hvor Frederik Sloth sættes op i venstre side. Han kan slå et fladt indlæg, som ender ved fødderne af Magnus Andersen. Han skal blot prikke til bolden, og derved score til 2-0.

 

Vi er i kontrol, og holder Næstved godt fra chancer indtil tyve minutter før slutfløjtet. Her får Næstved frispark lidt ude foran vores felt. Frisparket bliver først sparket i muren, hvorefter det igen lægges i feltet. Her cleares det ned til fødderne af en Næstved mand, der kan sparke bolden forbi en chanceløs Marius i målet. Det gav en hektisk og intens afslutning med en god nerve. Men vi stod imod og hentede igen en sejr. Stærk kamp af drengene og en meget velfortjent sejr.!

 

I ugen løb er der stemt om ugens U17 talent på hjemmesiden blogs.tonsser.com                   
Det blev Magnus Andersen, der vandt den. Flot af Magnus og stort tillykke med titlen, de to mål og sejren mod Næstved.

Der kan læses mere om Magnus her:

http://blogs.tonsser.com/danmark/ugens-u17-talent-magnus-lindbjerg-thisted-fc/

 

Forårets sidste kamp venter lørdag den 17.juni, hvor turen går til Holbæk. Det bliver en interessant modstander, som vi glæder os til at møde.

Martin Moos Hansen