Menu

U15 dr: Sejr til U15 Vest 2, trods ringe indsats

image
21. april 2017 - kl. 18:19
I pausen blev der snakket med store ord fra træneren, som ligesom spillerne, slet ikke var tilfreds med de første 35 minutter.

Sejr til U15 Vest 2, trods ringe indsats

 

Startopstilling: August Larsen, Thomas Uhlig, Jeppe Nielsen, Morten Kristensen, Ebbe Facius, Nikolaj Rahbæk, William Kronborg, Lucas Agesen, Mikkel Jensen, Otto Gregersen, Asger Furbo
Udskiftere: Frederik Bach, Sebastian Hedegaard

Efter en vigtig sejr i sæsonens første kamp, var det tid til 2. kamp, og dette mod et tidligere bekendtskab, fra nogle sæsoner tilbage. Kampen var mod St. Restrup, som også spillede sidste sæson i Vest 2. Kampen blev spillet i St. Restrup, på en ganske fin græsbane i et noget skiftende vejr.

Kampen startede med Thisted mest på bolden. Hjemmeholdet var fra start ikke interesseret i at gå op og forsøge at tage fat i spillet, men i stedet stod meget lavt og gjorde sig kompakte. Efter blot 4 minutter var boldbesiddelsen ved at give et mål. Asger Furbo bliver spillet igennem midt for mål, men mangler den sidste skarphed og hjemmeholdets målmand redder.

I det 9. minut lykkedes det så, at få scoret. Asger Furbo finder Otto Gregersen, som tager et træk forbi hjemmeholdets keeper og scorer sikkert til 0-1. Det lignede, må vi være ærlige at sige, en klokkeklar offside.

Men der manglede drev og intensitet i Thisteds spil. Alt for mange bolde blev spillet på tværs fremfor fremad, og berøringer var der alt for mange af.

Efter 14 minutter er St. Restrup for første gang oppe omkring Thisteds felt og en forfærdelig passivitet gør, at en St. Restrup spiller, får lov til at sparke bolden i nettet fra 25 meter ude. 1-1!

Resten af halvlegen var det udelukkende Thisted på bolden, men uden ideer og alt for få løb uden bold. Samtidig var der slet ikke den fart i spillet, hvilket gjorde at St. Restrup aldrig rigtig kom i problemer.

Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg, bliver situationen ikke nemmere for Thisted, da Otto Gregersen i frustration, får et gult kort, for at sparke bolden væk, efter der er fløjtet.

Pausestilling: 1-1

I pausen blev der snakket med store ord fra træneren, som ligesom spillerne, slet ikke var tilfreds med de første 35 minutter.

En forbedret udgave af holdet, var at finde efter pausen. Blot efter 2 minutter bliver der scoret til 1-2, endda 10 mod 11. Hurtigt spil i højre side, sender Thomas Uhlig i dybden, han slår et perfekt indlæg til Mikkel Jensen, som scorer til 1-2.

Et mere direkte spillende Thisted hold skabe pludselig flere muligheder, og efter 45 minutter bliver det også 1-3. Et hjørnespark fra venstre side, finder Jeppe Nielsen, som får hovedet på. Bolden falder ned foran Morten Kristensen, som for 2. kamp i streg får scoret efter et hjørnespark.

Herefter kommer Mikkel Jensen og Asger Furbo ud, og Frederik Bach og Sebastian Hedegaard kommer ind.

Og Sebastian skulle ikke bruge mere end 5 minutter på banen, før han scorer for 2. kamp i streg. Han modtager bolden rygvendt mod modstanders mål på kanten af feltet. Han får ikke helt kontrol over bolden, som spilles af Thomas Uhlig, men bolden passerer igennem modstanderens ben og Sebastian får sig hurtigt vendt og sparker resolut bolden i det lange hjørne til 1-4.

De sidste 20 minutter af kampen er der optræk til flere muligheder, men igen går der for mange berøringer i spillet og i stedet er det faktisk hjemmeholdet, som får den største chance i kampens døende minutter, men August Larsen redder på fornemste vis, efter en skidt aktion i forsvaret.

Kampens spiller:

Nominerede: Morten Kristensen, Thomas Uhlig

Kampens spiller blev: Thomas Uhlig

Cheftrænerens kommentar:

Vi spiller noget af det dårligste jeg har set os spille, i første halvleg. Vi spiller uden tempo, uden aggressivitet i vores dueller og genpres – fuldstændig modsætning af det vi havde fokus på op til kampen. Der gik alt for meget ”William Kvist” i vores midtbane i 1. halvleg, hvor vi slet ikke truer i mellemrummet og bagrummet med fart, men i stedet spiller sidevejs og bagud. De første 15 minutter af 2. halvleg reagerer vi på opsangen i pausen, og får lukket kampen. Her spiller vi på 1-2 berøringer og får skabt mange overtalssituationer omkring deres backs. Men de sidste 20 minutter er vi igen for sløsede og generelt for langsomme i vores spil. Alle spillere skal løfte deres niveau og indstilling, både individuelt og som hold, hvis vi skal gøre os gældende til kampen om 1. pladsen i denne række”

Næste kamp er d. 22/4 klokken 12.00 hjemme mod Frederikshavn FI

 

Mål:

  1. minut (0-1) Målscorer: Otto Gregersen, Assist: Asger Furbo
  2. minut (1-1) Målscorer: St. Restrup
  3. minut (1-2) Målscorer: Mikkel Jensen, Assist: Thomas Uhlig
  4. minut (1-3) Målscorer: Morten Kristensen, Assist: Jeppe Nielsen
  5. minut (1-4) Målscorer: Sebastian Hedegaard, Assist: Thomas Uhlig

Gule og røde kort:

Gult (1) Thisted, Otto Gregersen