Menu

Thisted FC U17 og U19 har besøg af Slagelse B&I

image
05. marts 2018 kl. 13:55

Thisted FC U17 og U19 har besøg af Slagelse B&I

 

Slagelse havde valgt at tage turen til Thisted for at afholde træningslejr for deres U17 og U19 hold. I den forbindelse var der indbyrdes træningskamp med vores U17 og U19 Divisionshold. U17 møder Slagelse i Divisionsturneringen, hvor vi i efteråret har spillet to kampe mod dem. Nederlag på 1-3 og 0-0 i efterårets sidste kamp.

Da de to hold mødte hinanden lørdag den 24.2 var det med Thisted som det toneangivende hold. Vi leverer en meget godkendt indsats, får mange spillere i spil og ender også med at vinde kampen med 2-0. En rigtig stærk start for vores U17 hold. De to målscorere i kampen blev Daniel Højlund, der til daglig går på Skyum Idrætsefterskole, som vi har samarbejde med. Daniel er ny spiller på holdet til forårssæsonen, og er pt i gang med at overbevise trænerne om hans kvaliteter.

Til kampen var der også to U15 spillere med U17 holdet. Det var Jens Bak og Elias Svinth Møller, som til daglig er en fast del af vores U15 hold. De gjorde sig begge meget positivt bemærket, hvor Elias fik plusser i bogen for sit mål til 2-0. Stærkt signal fra de to U15 spillere, når de først er tiltænkt en rolle i U17 til sommer.

I U19 kampen stillede vi med et hold, der var ramt af afbud fra flere centrale spillere. Klubbens 1.divisionshold havde taget fem spillere med på træningslejr i Tyrkiet. Det fem er Oliver Holm Slot, Mathias Myrthue, Kasper Yde, Laurits Bust Sørensen og Jesper Søndergaard.

På trods af afbuddene så levere U19 en gennemført kamp mod et fysisk stærkt Slagelse hold. Vi vinder kampen 3-2, hvor Rasmus Jensen får markeret sig flot med to mål. De første 60 minutter vi toneangivende og har spilovertaget. Herefter får Slagelse overtaget, især via deres fysiske styrke i duellerne. De får også udlignet føringen, men mod kampens slutning får Thisted alligevel scoret det afgørende mål og kan gå fra banen med en sejr mod en god modstander. En kamp der viser U19 holdets gode bredde, samtidig med at flere spillere griber chancen i andres fravær.

 

Til slut blev der også spillet en tredje kamp med de resterende U17 og U19 spillere med hjælp fra en lille flok U15 spillere. Denne kamp blev én halvleg på 40 minutter, hvor Thisted endte med en sejr på 3-0.

 

Tre stærke resultater, der vidner om et stærkt niveau i vores U15, U17 og U19 afdeling. Vi glæder os til lørdag den 10.marts, hvor turneringen starter mod Nykøbing FC for U17 holdet og SønderjyskE for U19.

 

Stor tak til Slagelse for deres besøg, og tak for tre gode kampe. Vi ønsker Slagelse held og lykke i foråret med deres sæson.

 

Martin Moos Hansen

Talentchef, Thisted FC