Menu

Thisted FC´s damer ude af landspokalen

image
16. marts 2017 - kl. 11:41
Kvartfinalen i landspokalen blev enden for Thisted FC´s 1. Div damer

Thisted FC´s damer ude af landspokalen

Kvartfinalen i landspokalen blev enden for Thisted FC´s 1. Div damer.

Thisted FC   1
Sundby BK   2

Pausestilling: 1-2
Mål: 1-0 Lotte Haaning (9 min), 1-1 (39 min), 1-2 (44 min)

Lørdag d. 11. marts var Thisted´s damer klar til den første gældende kamp i foråret, kvartfinalen i landspokalen mod Sundby BK fra Amager. Der var blevet trænet godt op til det i hele vinterperioden og en træningslejr i Hamburg i uge 8 var sidste træningskampe inden det gjaldt.
Spændingen og nervøsiteten blev større for hver dag vi nærmede os både for spillere og trænere.
Da dagen endelig kom, var det 3 måneders forberedelser der skulle ud og lykkedes i kampen.

Der var lagt op til noget stort, plakater var sat op i byen og på skoler. Hjemmeside, facebook og Insta var fyldt op med info om kampen, hvor vi/pigerne forslog folk at komme og bakke op.


Og opbakning fik vi, forældre, søskende, bedsteforældre, trænere og spillere fra klubben stod klar bag pigerne og gav deres fulde støtte, stor tak til jer alle.

Thisted FC kom rigtig godt fra start og havde langt hen af vejen det der skulle til for at vinde kampen, allerede efter 9 minutter lavede Malene Sørensen et godt oplæg til Lotte Haaning, hvor det lykkedes Lotte at prikke bolden under målmand og scorer til 1-0.


De første 35 minutter bliver spillet i et meget højt tempo fra begge hold, og der er op til flere chancer i begge ender., dog flest til Thisted som sidder på kampen de første 35 minutter.
Desværre får Sundby et hjørne i 39 minut som bliver lagt godt ind i feltet, og efter en del klumpspil lykkedes det Sundby at trille bolden ind over mållinjen og score til 1-1.
Allerede 5 minutter efter i 44 minut slår Sundby til igen, Thisted hang lidt efter Sundby´s første mål og det straffede de os ved at skyde på mål fra kanten af feltet hvor pladsen var til det og sætter bolden flot ind til 1-2.

En træls en og gå til halvleg på, en halvleg der blev brugt til at snakke om hvad der var vigtig nu og hvad der skulle arbejdes med inde på banen.


Desværre kom Thisted til at løbe lidt ved siden af Sundby i anden halvleg, dog havde vi 2 store målchancer, men skarpheden manglede desværre.

En kamp som vi godt kunne have vundet, når vi var tætte nok på dem var vi godt med, men når vi slap spillede de rundt om os, og så skal vi blive bedre til at score på vores 100% chancer.

Vi træner videre, og har 2 træningskampe inden turneringen starter på hjemmebane søndag d. 2. april hjemme mod ASA Aarhus, hvor vi igen håber der vil være opbakning til spillere og trænere.