Menu

Thisted FC styrker det sportslige set-up i drengeungdom.

image
05. januar 2018 kl. 17:19

Thisted FC styrker det sportslige set-up i drengeungdom.

 

Klokken er 23.59.59 den 31.12 og et nyt år står for døren. Som traditionen foreskriver, så skal der hoppes ind i det nye år. Et hop, der foretages for ikke at møde skellet mellem det gamle og det nye.

I Thisted FC skal der det kommende år gerne foretages flere hop. Hop forstået på den måde, at vi står ét sted nu, og vi vil gerne hoppe højere op. Vi vil ikke undgå det gamle, som til nytårshoppet. Vi vil i stedet tage det gamle i hånden og forsøge at hoppe højere op sammen med det gamle.

Til at hjælpe disse hop er Morten Madsen, Thomas Thorsen og Martin Moos ansat. De tre skal ikke være holdtræner. De skal i stedet hjælpe holdtrænerne med at hoppe højere og derigennem udvikle alle spillere.

Morten Madsen vil have hovedansvaret for U6-U12. Morten skal være synlig på banen og herigennem hjælpe trænerne med øvelser, input, vejledning og udvikling. Morten vil også øge klubbens fokus på træneruddannelse. Morten bliver en stærk samarbejdspartner for alle trænere i de små årgange.  

Fra U12-U15 er Thomas Thorsen ansat som ny T+ træner. Hans opgave er at udfordre de bedste spillere via talenttræning, men også inspirere trænerne i de fire årgange.

Martin Moos er ansat som talentchef med hovedopgave i at følge U17 og U19 holdene. Samtidig skal Martin, sammen med Morten og Thomas, være omdrejningspunkt for igangsættelsen af udviklingen af klubbens fodboldtilbud.

 

Ansættelserne skal ses som en styrkelse af det fodboldtilbud, klubben leverer, til både bredde og elite spillere. Det skal styrke børnefodbolden, det skal styrke trænersiden, herunder også alle forældretrænere, og det skal give klubben et nyt pust og derigennem skal klubbens fodboldtilbud gerne hoppe højere op.

 

Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet og være med til at udvikle Thisted FC.

 

Martin Moos

Talentchef