Menu

FC THY Piger – Skyum er tildelt DBU´s PIGELICENS.

image
21. april 2020 kl. 12:22

FC THY Piger – Skyum er tildelt DBU´s PIGELICENS.

Midt i de triste Corona tider, hvor fodbolden ellers ligger helt stille, har DBU i dag offentlig gjort hvilke klubber, der får tildelt licens til den kommende sæson – og tirsdag den 21. april blev en glædens dag for FC THY Piger, fordi vi for 4. år i træk bliver en del af det danske licenssystem.

For at blive tildelt licens af DBU er der en lang række af krav, som man som klub skal leve op til. Der arbejdes dagligt hårdt rundt om i FC THY Piger´s organisation på at leve op til de krav. Det sidste års tid har cheftræner gruppen bl.a. arbejdet med projekt holdudvikling. Gruppen har blandt andet beskrevet en tydelig spillestil for FC THY Piger fra U13 til U18. Projekt holdudvikling skal bl.a. være med til at sikre, at vores talentudviklings miljø er med til at skabe dygtige spillere som kan begå sig på Kvindeliga niveau i FC THY-Thisted Q og på DBU´s U-landshold.

DBU’s krav dækker blandt andet over krav til faciliteter, sportslige krav, samt krav til administration og ledelse. Du kan læse licens-manualen her: https://www.dbu.dk/media/14576/licensmanual-til-pige-ungdom-2020-2021.pdf


Licensen er resultatet af hårdt arbejde i FC THY Pigers organisation og blandt alle vores trænere. Desuden er vores arbejde i vores 3 Teknik- og Kompetencecentre i Løgstør, Nykøbing M og Hurup af største betydning.

Vi ved godt, at det ikke er givet, at der i Thy findes så stærkt et talentudviklingsmiljø, at FC THY Piger får tildelt licens. Men det hårde arbejde belønnes og det stærke sammenhold bærer os mod nye højder. Med licensen følger et tilskud fra DBU på 150.000 kr. som skal bruges på at udvikle FC THY Piger endnu mere. Med licensen får FC THY Piger også en plads i næste års landsdækkende U18DM række..

Men det er ikke kun DBU licensen, der vækker glæde i FC THY Piger. I sidste uge offentliggjorde DIF de nyeste medlemstal (2019) i de danske idrætsforeninger. I Thisted kommune var der en fremgang i gruppen 13-24 år på 62 piger fra 2018-2019, hvilket svarer til en fremgang på 17,5 %. Dette er ikke mindre end fantastisk, når der kun er 5 kommuner i hele landet der kan fremvise en fremgang i netop der årgange som FC THY Piger og FC THY-Thisted Q repræsenterer. Tallene bliver sat endnu mere i relief, når tallene i de samme årgange på drengesiden i Thisted kommune falder med 34 drenge, svarende til et fald på 4,5 %. Medlemstallene varmer i FC THY Piger, fordi de viser, at vi ud over vores elitearbejde omkring DBU Licens, så har vi også fantastisk godt fat i bredden.


FC THY Piger arbejder videre med at udvikle os, som det naturlige samlingspunkt om pigefodbold i Nordvestjylland.

Læs i dette link, hvilke klubber der i dag har fået tildelt Pige licens: https://www.dbu.dk/nyheder/2020/april/samme-13-kvindeklubber-faar-u18-dm-licens/

FÆLLESSKAB GØR STÆRK