Menu

Et enkelt tryk på flaskeautomatens donationsknap i føtex kan gøre en stor forskel for Thisted FC-ungdom

image
05. november 2019 kl. 10:35
Føtex i Thisted inviterer alle til at støtte TFC ungdom med pantdonation

Et enkelt tryk på flaskeautomatens donationsknap i føtex kan gøre en stor forskel for Thisted FC-ungdom

Føtex i Thisted inviterer alle til at støtte TFC ungdom med pantdonation

Føtex vil over hele landet medvirke til en sundere og bedre hverdag med støtte til lokale tiltag, initiativer og foreninger. I Thisted har Føtex indgået et samarbejde med TFC-ungdom, der støtter, at børn og unge kan være aktive i deres fritid

Tomme dåser, flasker og ølkasser kan nu få stor værdi for idræt for børn. Når man som kunde i føtex i Thisted står foran flaskeautomaten på sin indkøbstur, får man nu muligheden for at omdanne sin flaskepant til direkte støtte til TFC-ungdom afd.

- I Føtex arbejder vi for en sundere og bedre hverdag, og derfor vil vi gerne bidrage til, at børn og unge kan være aktive i deres fritid. Vi synes, at TFC-ungdom afd. gør en stor forskel i her i lokalområdet. Så foruden en særskilt donation fra os har vi valgt at give kunder mulighed for at donere sin pant til TFC. Vi håber, at rigtig mange vil tage godt imod vores initiativ og på den måde støtte op om klubbens arbejde, fortæller varehuschef i føtex Thisted, Palle Jensen.

Det sker helt enkelt ved at trykke på den særlige donationsknap i stedet for den normale pantknap. Med et tryk på donationsknappen vil pant-beløbet gå ubeskåret til TFC ungdom afd...

Over alt i Danmark arbejder føtex for at skabe en sundere og bedre hverdag med støtte til lokale initiativer, foreninger og klubber. Over hundrede føtex-butikker har indgået lokale partnerskaber, som kunderne kan donere til med pantknappen, og således også føtex X.

Thisted FC: Pantdonationer kan gøre en kæmpe forskel for os

Thisted FC håber på masser af tomme flasker og dåser i føtex’ flaskeautomater. Klubben har 650 medlemmer, og allerede nu er der en klar plan for, hvad føtex-samarbejdet skal udmønte sig i. Thisted FC vil nemlig bruge støtten på at gøre den første oplevelse for de mindste børn i Thisted FC endnu bedre i fremtiden. Hvert år afholdes store Micro dag hvor de nye fodboldspillere denne dag skal nu gøres endnu mere spændende og attraktiv for at tiltrække børn til sporten.

– Vi er meget taknemmelige for samarbejdet med føtex, som gør en stor forskel for os. Gennem de sidste mange år har vi aktivt arbejdet for, at byens børn har gode og aktive tilbud, når de får fri fra skole. Derfor håber jeg selvfølgelig, at folk vil have os i tankerne, når de står foran pantautomaten i føtex, og jeg er utrolig glad for, at føtex har introduceret et så flot tiltag, siger Michael Bjørn fra Thisted FC.