Menu

Thisted FC U10 tager 1 og 2 pladsen til Indoor Liga Cup i Fredericia.

image Alt i alt en fantastisk weekend i Fredericia med masser af fodbold, svømning og landskamp på storskærm.
14. november 2017 kl. 09:27

Thisted FC U10 tager 1 og 2 pladsen til Indoor Liga Cup i Fredericia.

I weekenden d. 11-12 november drog 10 forventningsfulde drenge og forældre til Fredericia for at deltage i Indoor Liga Cup, vi stillede med 2 lige stærke hold i B rækken, henholdvis Thisted Blå og Thisted Hvid.

I den indledende pulje blev det til 5 sejrer over: Gentofte fodbold Academy, Store Merløse, Karlslunde, BK Frem 2 og Fredericia KFUM  til Thisted Blå.
Thisted Blå stillede med: Karl Grønkjær, Tobias Bech, Oliver Ravnsmed, Jonas Thomsen og Simon Pedersen.

Thisted Hvid var ligeså stærke i indledende pulje, 4 sejrer over: Svendborg, Køge, Gentofte Fodbold Academy og Karlslunde 2, samt uafgjort mod de senere bronze vindere fra Frem 1.
Thisted Hvid stillede med: Christian Højbak, Mathias Enevoldsen, Lucas Eriksen, Anders Højbak (Sjørring) og Lukas Støvring (Sjørring)

Begge hold var derfor sikkert videre til mellemrunden, hvor nummer 1,2 og 3 fra de 2 puljer skulle møde hinanden.

I første mellemrunde kamp, vandt Thisted Blå 2-1 over Frem 1. En sejr som senere skulle vise sig at blive af afgørende betydning.

Anden mellemrunde kamp var der lagt op til et drama, de 2 Thisted Hold skulle møde hinanden, efter en dramatisk fight vandt Thisted Hvid 4-2.

Herefter vandt Thisted Hvid de næste 2 kampe og var derfor allerede inden sidste kamp mod Frem sikret en finale plads.

Thisted Blå spillede derimod uafgjort mod Gentofte Fodbold Academy som dagen forinden var besejret 2-1. Der var derfor drama til sidste kamp, og da Frem 1 vandt sidste kamp over Thisted Hvid skulle Thisted Blå vinde sidste mellemrunde kamp over Svendborg.
Det viste sig hurtigt at blive lige så svær en kamp som vi var forberedt på, Thisted Blå kom hurtigt bagud 0-1 men med en fantastisk fight vendte drengene kampen, og vandt 2-1. Dermed var finalepladsen sikret.

Finalen mellem Thisted Hvid og Thisted Blå blev fuldstændig lige så spændende og intens som vi alle forudså, et enkelt mål til Thisted Blå blev i finalen afgørende.

Alt i alt en fantastisk weekend i Fredericia med masser af fodbold, svømning og landskamp på storskærm.

Sejt kæmpet af alle drengene👍⚽️