Menu

Kom gratis på MCH Arena og støt FC Midtjyllands U19 drenge

image
06. oktober 2016 kl. 11:07

Kom gratis på MCH Arena og støt FC Midtjyllands U19 drenge

 

De unge ulve kvalificerede sig efter sæsonen 15/16 endnu engang til UEFA Youth League, som er navnet på turneringen, hvor de bedste ungdomshold i Europa deltager, ligesom vi kender det fra Champions League. Sidste år mødte FC Midtjylland store hold såsom, Sarbutalo, Legia Warszawa, Atletico Madrid og ikke mindst FC Barcelona.

I år har holdet trukket et andet stort navn allerede i første runde, nemlig RSC Anderlecht fra Belgien, der i sidste sæson nåede semifinalen efter at have slået FC Barcelona ud i kvartfinalen. Ulvene har allerede spillet den første ud af de to kampe, hvor de skabte sig et fint udgangspunkt på udebane med resultatet 0-0. Der er dermed lagt op til et noget spændende returopgør på MCH Arena d. 19. oktober kl. 19.00, hvor der skal findes en vinder!

Der er gratis adgang for alle, så vi håber, at mange af vores samarbejdsklubber vil bakke op omkring de lokale talenter ved at møde op og støtte holdet i dets videre færd i turneringen.

Faxe Kondi tribunen vil være åben med fri placering. Portene åbner kl. 18.30

 

Holdet er et særdeles lokalpræget hold, hvor flere talenter fra FC Midtjyllands samarbejdsklubber har sin hverdag. Her er der at nævne:

- Rasmus Nicolaisen, Aulum IF

- Nikolaj Kirk, Gaffa, Spjald IF, Vildbjerg SF

- Mads Vang, Thyborøn IF, Lemvig GF

- Victor Torp, Lemvig GF

- Nicolai Damkjær, Holstebro B.

- Andreas Poulsen, Ikast KFUM

- Mikkel Jakobsen, Grindsted GIF

- Sebastian B. Nielsen, KLG, Herning Fremad

- Simon B. Petersen, Vinderup IK

 

HUSK! Det er efterårsferie, så tag alle klubbens medlemmer med på tur til Herning og vær med til at skabe en fantastisk kulisse for de unge ulve 